Vores styrke er den gode og præcise byggestyring

Vi leverer altid opgaven til tiden og til aftalt pris

Entrepriseopgaver

S. Guldfeldt Nielsen A/S udfører alle former for entrepriseopgaver. Det gælder fagentrepriser, storentrepriser, hovedentrepriser og totalentrepriser – naturligvis med tømrer- og snedkerarbejdet som egenproduktion.

Vores styrke er den gode, præcise byggestyring. Vi ved, at det sikrer høj kvalitet og optimalt materialeforbrug, og så er det sammen med vores ordholdenhed medvirkende til, at vi altid leverer opgaven til tiden og til aftalt pris. Samtidig modtager kunden altid en detaljeret kvalitetssikringshåndbog som dokumentation for korrekt udført arbejde.

Hos S. Guldfeldt Nielsen A/S samarbejder vi med et stærkt netværk af pålidelige leverandører, som arbejder efter samme standarder for kvalitet og ordholdenhed. Guldfeldt påtager sig primært entrepriseopgaver på Fyn, i trekantsområdet og på Vestsjælland.

Serviceopgaver

Serviceafdelingen hos S. Guldfeldt Nielsen A/S udfører en meget bred palet af opgaver. Fra de små sager, hvor et vindue skal skiftes eller en dørpumpe justeres, over vedligeholdelse af bygninger og akut opståede skader som blandt andet indbruds-, brand- og vandskader til store renoveringsprojekter samt om- og tilbygninger for professionelle bygherrer, erhvervsvirksomheder, forsikringsselskaber og det offentlige.

Afdelingen tæller ca. 44 veluddannede medarbejdere og alle tømrersvende har egne veludstyrede servicebiler, som altid er klar til at servicere vores mange samarbejdspartnere.

S. Guldfeldt Nielsen A/S serviceafdeling løser opgaverne hurtigst muligt, specielt i forbindelse med vand- eller stormskader, hvor skadens omfang skal begrænses, og det kan være ved indbrud, hvor døre og vinduer skal sikres. Vores styrke er, at vi altid sender fagfolk ud – det sikrer den højeste kvalitet for kunderne.

Specialopgaver

S. Guldfeldt Nielsen A/S er specialister i renoveringsopgaver på herregårde, bindingsværkshuse og fredede ejendomme. Vi har stor erfaring og ekspertise i gamle teknikker og håndværkstraditioner, og samtidig har vi et værksted, der kan renovere og fremstille alt i træ.

Af samme grund anbefaler Kulturarvstyrelsen ofte S. Guldfeldt Nielsen A/S, og vi har blandt andet stået for renoveringsopgaver på Møntergaarden. Vi har desuden sat vores kvalitetsstempel på mange store renoveringer af gamle huse.

Værksted

S. Guldfeldt Nielsen A/S´s værksted renoverer og fremstiller alt i træ, men det er især inden for specielopgaver, at vores værksted giver os unikke muligheder.

På snedkerværkstedet kan vi fremstille specielle døre, vinduer, gulve, gerigter og fodpaneler og specielt inventar som blandt andet skranke og køkkener. Vi kan også renovere gamle møbler, ligesom vi naturligvis udfører almindeligt forekommende tømrer- og snedkerarbejde efter ordre.

Vores værksted har en særdeles alsidig maskinpark. Vi har også en bred sammensætning af dygtige, engagerede og veluddannede medarbejdere, som blandt andet nogle, der har taget en specialuddannelse i renoveringer. Fordi vi ikke har en fast produktion, er vi meget fleksible og kan træde hurtigt til, når vores kunder har et behov eller et ønske.

S. GULDFELDT NIELSEN A/S
Sivmosevænget 4
5260 Odense S
T: 6612 1834
M: mail@guldfeldt.dk
CVR: 17559737